1912.1: ”Til Møltrups venner” – ”Møltrup, et sted hvor mænd kan lære at tage livet op på ny
Tro på mennesket, næstekærlighed, give kriminelle og udsatte et sted at lære om livet, Møltrups værdier, Kristens hjælperarbejde.
MÆNDENE FRA MØLTRUP
- fortællinger om at falde og rejse sig igen
Dokumentarfilm
Undervisningsmateriale
Defra den sociale DANMARKSHISTORIE 1500-1933
Forfatteren til denne rapport, Pastor Vilhelm Munck, var Johannes Munck's far.
Denne genudgivelse:
Om fattigdom i København
- i 1860'erne
er venligst stillet til rådighed for kildesamlingen, med tilladelse fra redaktør Frode Stoustrup.
FILM:
Et andet København 1870 - 1910
1980, 29 min., Speak
Nogle steder er der bygget så tæt, at en beboer kan række hånden ud af vinduet og trykke sin genbo i hånden. Sådan lyder en kommentar til et af de 118 enestående fotos, som danner grundlaget for filmen om hovedstadens sociale vilkår omkring år 1900.
FILM:
Danmarks industrialisering 1.
1988, 20 min., Speak
Mellem 1840 og 1914 slog den industrielle produktionsmåde igennem i Danmark. Produktionsmåder før industrialiseringen skildres: husflid, håndværk og manufaktur. Vi ser eksempler på de første fabrikker, og der redegøres for periodens sociale og økonomiske forhold.
FILMCENTRALEN’s Arkiv
Historisk tidslinie med film.
Social- og fattigforsorg i Danmark, 1500-1933
Om socialt arbejde fra 1500-1933, hvor socialreformen indføres. Forklarer, hvordan socialt arbejde og fattigforsorg historisk har været et kirkeligt anliggende.
Diakonien i Danmark efter reformationen i 1536
Om diakoniens historie, som er den kristne kirkes betegnelse for det medmenneskelige omsorgsarbejde.
Det diakonale gennembrud, hvorved diakonien institutionaliseres, sker i anden halvdel af 1800-tallet, som følge af industrialiseringens sociale og økonomiske konsekvenser.
1930. Radio : Mand fortæller om livet på gaden :
Socialreformen af 1933
Socialreformen ensarter, udvider og standardiserer socialhjælpen, der indtil nu er blevet administreret forskelligt fra kommune til kommune ud fra et individuelt skøn. Socialreformen anskues i dag som et centralt fundament for velfærdsstaten. Reformen indfører et rettighedsprincip, der definerer bestemte kriterier man skal opfylde, for at kunne modtage social hjælpe.
Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 - fra Grundlov til Socialreform
Med Grundloven fra 1849 blev fattighjælp en grundlovssikret rettighed. Samtidig blev det slået fast, at modtagelsen af fattighjælp resulterede i en række ikke nærmere definerede rettighedstab.
Først med Socialreformerne i 1933 blev der for alvor taget et skridt, der gjorde op med rettighedstabet forbundet med modtagelse af offentlig fattighjælp.
Kanslergadeforliget 1933
Økonomisk krise der danner baggrund for, at Kanslergadeforliget indgås med Statsminister Stauning(S) i spidsen. Høj arbejdsløshed på 30 % og arbejdsgiverne havde varslet lockout, da fagbevægelsen havde afvist kravet om en gennemsnitlig lønreduktion på 20 %. Skelsættende at der blev indgået politiske aftale henover midten – Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre, samt at staten blandede sig i overenskomster.
HØR: K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934:
I denne lydoptagelse fra 1934 taler den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke (1880-1963) om socialreformen af 1933, som blev vedtaget i forlængelse af Kanslergadeforliget.
1931-1940:
FUNDAMENTET TIL VELFÆRDSSTATEN BLEV STØBT
Der blev i bogstaveligste forstand bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs om dette og meget mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940.
Arbejdsløshedstallet i Danmark steg i november 2008 til 1,9 pct. Det kan folk, der oplevede 1930'erne, kun trække på smilebåndet af. For i årtiet op til 2. verdenskrig bredte effekten af det amerikanske børskrak (Wall Street-krakket) fra 1929 sig for alvor til Europa.
